Du er ikke logget ind

Jeg har allerede en profil.

Log ind

Det er første gang jeg logger ind.

Opret bruger

Startdato
16. september 2019

Slutdato
15. september 2020

177 af 500 støtter
Skjult bruger
Direkte busbetjening fra Hvidovre Hospital til indre by
Skjult bruger for cirka en måned siden

Busline 1A står over for at blive omlagt til stor gene for alle de mange borgere i Hvidovre Kommune, der bruger 1A til at komme til og fra skole, uddannelse, job osv.

Omlægningen betyder, at der ikke længere vil være nogen A-busrute fra Hvidovre over Vigerslev Alle St. og Valby til indre København. I stedet kan man tage en bybus fra Vigerslevvej/Vigerslev Allé, der ikke kører nær så ofte som 1A og i øvrigt slet ikke kører om natten. Det vil ikke mindst være en stor forringelse for ældre, udsatte og handicappede borgere, som nu minimum skal skifte transportmiddel en gang for at komme til indre by.

Det må siges at være en markant forringelse for alle os Hvidovre-borgere, som bor i kvartererne omkring Hvidovre Hospital, Hvidovre Butikstorv og Rådhuset og dermed imellem S-togs stationerne.

Politikere i andre kommuner (bl.a. borgmestre i Tårnby og Dragør Kommune) er gået til kamp for at beholde deres busruter og få omstødt planlagte forringelser af busnettet. Politikkere og Movia slår på, at den offentlige trafik forbedres med den nye Cityring og Hovedstadens letbane, men det er ikke rimeligt, at det er os i Hvidovre, der skal betale prisen og opleve dårligere offentlig transportmuligheder, da ingen af delene kommer jo forbi netop vores kommune.

Derfor foreslår jeg, at der oprettes en direkte buslinje fra Hvidovre Hospital og til indre by (enten København H eller Kongens Nytorv), og at bussen skal køre i samme tidsinterval, som 1A gør i dag. Det vil sige, at der også skal være natbetjening.

Mvh Kia Brisson Andersen