Du er ikke logget ind

Jeg har allerede en profil.

Log ind

Det er første gang jeg logger ind.

Opret bruger

Startdato
13. marts 2019

Slutdato
12. marts 2020

2 af 500 støtter
Skjult bruger
Gør som Sverige: Giv tilskud fra staten til nedbringelse af radon i boliger
Skjult bruger for 8 måneder siden

I Sverige betragtes radon som et offentligt sundhedsproblem. Myndighederne kører informationskampagner i aviserne, boligejere kan få tilskud til radon-sikring af deres huse, og kommunerne har medarbejdere, der sender informationsmateriale ud og svarer på spørgsmål.
Desuden har huskøbere ret til at kræve en radontest på tilstandsrapporten. Og endelig får boligejere op til 15.000 kr. i tilskud til at radonsikre deres huse med f.eks. tætning og udsugning.

I Danmark er der ingen af delene. Her er det op til den enkelte husejer, selvom myndighederne anslår, at 755.000 danskere bor i huse med mere radon, end de selvsamme myndigheder anbefaler.
(kilde: ing.dk)
Hvad er Radon?
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium henfalder og findes naturligt i undergrunden. Herfra kan det siver op igennem fundamentet via små revner og sprækker og videre op i huset – med mindre huset er radonsikret mod undergrunden som det sker i forbindelse med alle nybyggede huse.

Radon lugter ikke, kan ikke ses eller smages og fremkalder ikke umiddelbare bivirkninger. Men radon berører mange danskere: Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Det svarer til 1 ud af 5.

Ifølge Verdenssundheds-organisationen (WHO) er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft (efter aktiv rygning). Det er anslået, at radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring 9 % af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, det vil sige omkring 300 tilfælde pr. år.