Spring til hovedindhold

Du er ikke logget ind

Jeg har allerede en profil.

Log ind

Det er første gang jeg logger ind.

Opret bruger

Startdato
20. januar 2020

Slutdato
19. januar 2021

62 af 2000 støtter
Skjult bruger
Omfartsvej nord på til Gl. Arhusvej.
Skjult bruger for 11 måneder siden
Vedhæftet billede

I forbindelse med udbygningen af Stensballe på f.eks. den nye Vær Bakkevej og den øgede trafik-mængde på Værvej/Stensballevej der er kommet og kun øger fremover, forslår jeg en omfartsvej nordpå der går udenom landsbyerne Meldrup, Blirup, Serridslev og Tvingstrup.

Ruten jeg foreslår starter ved Haldrupvej/Fulgsbjergvej krydset og går nordpå af eksisterende vej, inden den krydser over mod nordøst til Blirupvej, krydseer over til Markvangen, hvor den fortsætter nordpå over jernbanen til Serridslevvej og til sidst direkte nord til Gl. Århusvej.
Ang. broen over jernbanen, så siger rygtet at der alligevel skal laves noget ved de broer, ifm. med elektrificeringen af banen, så man kunne forhåbentlig drage af et samarbejde på det punkt, fordi den nuværende bro er for smal og skal udvides i dette tilfælde.
Mødet med Serridslevvej kræver måske etableringen af en rundkørsel.
For at omdirigere den tunge trafik kunne man sætte et “ingen gennemkørsel” for lastbiler ved indgangen til Værvej fra Haldrupvej og et ved indgangen til Stensballevej fra Serridslevvej.

De vejtekniske detaljer vil jeg ikke gøre mig klog på, men som jeg ser det vil vi minimum kunne få disse fordele ud af en sådan omfartsvej:
- Adgangen til Gl. Århusvej (og dermed Aarhus) bliver nemmere og hurtigere, især for pendler-trafikken.
- Meget trafik, især tung trafik, vil blive flyttet væk fra Værvej.
- Mindre trafik på Værvej, betyder mere sikkerhed for vores børn der skal gå/cykle til Stensballe skole.
- Megen gennemkørsel (pendlertrafik) vil blive fjernet fra Tvingstrup og Serridslev, med deraf mindre støjforurening.
- Adgangen til Stensballe og videre til Odder bliver nemmere.
- Det vil gøre det nemmere at udbygge den del af Horsens, når adgang til området er på plads.

Jeg har ikke taget nogen økonomiske briller på da jeg lavede dette forslag, men forsøgt såvidt muligt at gøre brug af eksisterende veje for at komme frem til en løsning, samt at genere så få folk som muligt, samtidig med at så mange mennesker som muligt kan drage nytte af det.

Jeg har forsøgt at tegne mit forslag ind på et kort. Selvfølgelig kræver dette forslag yderligere bearbejdning af folk der ved hvordan man anlægger veje, men dette forslag mener jeg er det rigtige næste skridt for udviklingen af Horsens og omegn.