Du er ikke logget ind

Jeg har allerede en profil.

Log ind

Det er første gang jeg logger ind.

Opret bruger

Startdato
19. juni 2019

Slutdato
18. juni 2020

107 af 2000 støtter
Skjult bruger
Stop de 2 % planlagte besparelser på dagtilbud, familie og folkeskoleområdet
Skjult bruger for cirka en måned siden
Tal_til_beregningerne.xlsx

Der er behov for et ændret fokus på børneområdet i Esbjerg Kommune. Fra afvikling og pasning til udvikling og læring. Derfor vil jeg gerne stille byrådet forslaget om, at droppe de planlagte besparelser på 2 % i 2020, 2021 og fremad.

Budgettet på dagtilbud, skole og familie er siden 2010 og frem til 2018 faldet med knap 82.000.000 kroner. Skulle budgettet have fulgt inflationen skulle der have været 259.000.0000 kroner ekstra. Det giver en forskel på 341.000.000 kroner, som der er blev sparet på vores børn i denne periode. Det er mange penge.

2 % af de budgetterede 1.753.000.000 kroner fra 2018 er 35.000.000 kroner mere, som skal tages væk fra vores børn.

Man kunne indvende, at børnetallet samtidigt er faldet med 1.725 fra 2010 – 2018 og at dette kunne forklare faldet. Dette er langt fra sandt. I så fald skulle hvert af disse færre børn have kostet omkring 200.000 i modsætning til de resterende, som kostede 86.000 per barn i 2018.

Esbjerg er nr. 58 på listen over landets kommuner, når det gælder normering for 0-2 og 3-6 år gamle børn og nr. 63, når det gælder dagplejen. Det er ikke optimalt for en kommune, som ønsker at vokse, og som ønske at brande sig som et sted, hvor børnefamilierne skal flytte hen.

Samtidigt er der underskud på børn og familieområdet, som skal tage sig af de børn og familier, som ikke kan klare sig i normalområdet. Det er et område, som er under et konstant udgiftspres fra komplekse sager.

Jeg ser en sammenhæng i disse ting. Et dagtilbud og skole som har været igennem store besparelse igennem 10 år og en børn og familieafdeling, som får flere komplekse opgaver, som følge af, at børnene ikke kan passe ind i de lavt normerede normal områder. Her kan der hentes en langsigtet besparelse.

Jeg har selv tre børn og har igennem de sidste 8 år i Esbjerg Kommunes institutioner oplevet stille piger gemme sig i deres garderobe om morgenen fordi der var for meget larm på stuen, hvilket ikke var overraskede med en pædagog til tre rum og over 15 børn, samt forvildede voksne i skolen med alt for mange børn omkring sig. Det skal helst ikke blive værre.

En folkeskole og et dagtilbud, som har sparet til bristepunktet
• kan ikke inkludere alle børn ordentligt,
• kan ikke fange udfordringerne i tide og løse dem
• kan ikke give vores børn den leg og den differentierede læring, som de har krav på, og som er grundlaget for vores fremtid

Så kære politikere før I foriver jer på at spare, så tænk på, at det serviceniveau, som I vil tilbyde kan føre til flere udgifter på familieområdet samt flugt fra vores fælles skole og daginstitution til private skole og daginstitutioner for de få og ikke for de mange.

Så jeg beder jer kære byrødder om at genoverveje besparelserne på 2 % på det dyrebareste, som vi har – vores børn.

Mange tak.