Du er ikke logget ind
Jeg har allerede en profil.
Det er første gang jeg logger ind.
Opret brugerForslag
Startdato
23. januar 2021
Slutdato
23. januar 2022

Vi føler, at der gennem årene har været mange hovsa-beslutninger, hvor der udelukkende fokuseres på det enkelte byggeprojekt og ikke på helheden i byen. Det seneste eksempel er planerne for Torvegade 6.
Esbjerg by skal selvfølgelig udvikle sig, og der skal bygges forskellige typer boliger. Men det må ikke være på bekostning af hverken de nuværende beboere, naturen eller byens historie.
Underskriverne af dette borgerforslag ønsker, at byrådet og Esbjerg Kommune hurtigst muligt får udarbejdet en helhedsplan, der dækker det område, der er vist inden for den blå linje på kortet herunder. Området afgrænses af Jernbanegade; Nørregade; grænse på østsiden af ejendommene i Jyllandsgade; Skolegade; Kongensgade; Stormgade; Havnegade; Jernbanegade og området inden for disse gader.
Lokalplanen skal indeholde beskrivelser af hvilke områder, der kan byudvikles, samt hvilke begrænsninger og hensyn, der skal tages i de enkelte kvarterer. Hensynene kan være materialevalg ved om- eller nybyg, bygningshøjde, bebyggelsesprocent, parkering, åbne områder, den omkringliggende natur, grønne pletter og træer.